Vi opfatter
Den menneskelige opfatteevne - altså den måde vi opfatter ny viden og information på - sker på uendelig mange måder, og alle rangerer imellem dét: "at være tilstede i selve oplevelsen" og dét at: "konceptualiserer/forstå den".
Opleve/føle
At opfatte gennem oplevelsen vil sige, at være 100% tilstede i det, der sker lige nu! At lade sanserne, følelserne og det personlige engagement være sensorer for oplevelsen, uden at forholde sig tankemæssigt og konceptuelt til, hvad det egenligt er, der sker - bare være fuldt ud tilstede i sig selv, i oplevelsen og i nuet.
Vi omtaler også dette sted i processen som: "Klokken 12".
Tænke/konceptualisere
At konceptualisere oplevelsen betyder at adskille sig fra den, træde et skridt tilbage og sætte den i relief. Oplevelsen gennemgår bevidst eller ubevidst en mental proces, hvor den sammenlignes med andre lignende oplevelser, navngives og placeres i allerede eksisterende mentale systemer og hierakier. Konceptualisering er således en abstrakt tilgang til oplevelsen, hvor man forholder sig til den uden at være opslugt følelsesmæssigt af den på samme tid.
Vi omtaler også dette sted i processen som: "Klokken 6".
Det afgørende samspil
Nogle foretrækker at bruge mest tid "kl. 12" andre "kl. 6", men selve samspillet imellem dét at opleve/føle den nye viden - og gennemtænke/konceptualisere den, er af afgørende karakter i enhver lærings- og kommunikationsproces.